|
Jeg vil gerne begynde med at ønske alle rigtig hjertelig velkommen til Lyngby Netværksgruppens Årsmøde 2012.
Jeg vil gerne have lov til at komme med en lidt uformel beretning. Jeg agter ikke at komme ind på de aktiviteter, som vore forskellige udvalg og arbejdsgrupper så udmærket beskriver i deres indlæg, og som der vil blive lejlighed til at kommentere sidenhen.
Derimod vil jeg gerne forholdsvis kort skitsere den udvikling, der er sket i de 4 år, jeg har været formand. Ikke at det er min fortjeneste – vi er mange om det. Jeg har her op til Årsmødet læst referater fra såvel koordinationsgruppemøder som fra vore Frivilligmøder i omtalte periode. Jeg skal ikke trætte jer med detaljer, men da der er mange nye frivillige til stede, synes jeg, det er på sin plads ganske kort at resumere den udvikling, Netværksgruppen har været igennem:
I april 2008, hvor jeg blev formand, var vi omkring 40 frivillige og holdt til på Lundtoftevej 121 i det lille hvide bondehus. Men pladsen blev mere og mere trang , så vi gjorde kommunen opmærksom på, at vi meget gerne ville have tildelt et værested med mere plads. Det tog sin tid – ja faktisk fik vi først anvist Rustenborg i 2010.
Vi havde også dengang livlige debatter på vore Frivilligmøder, bl. a. husker jeg debatten omkring fondsansøgninger. Der var ikke den gang ubetinget begejstring for, at vi skulle søge andre midler end dem, vi får via kommunens tildeling af §18-midlerne. Jeg husker også den store skepsis, der var omkring oprettelsen af en hjemmeside (hvordan gjorde vi, hvem skulle ”passe” den osv.?) I dag er det jo helt naturligt for os at søge fonde, alle har indset, at det giver en meget større frihed, når vi skal udforme tilbud til vore brugere. At hjemmesiden er blevet en del af vores hverdag og noget, som nye frivillig-emner refererer til, er jo bare herligt.
I 2008 blev det ligeledes besluttet, at der skulle foreligge en projektbeskrivelse, når en eller flere af os frivillige fik en god idé til en aktivitet. Også denne procedure synes at fungere helt efter hensigten, som jo er at sikre, at Netværksgruppen har både midler og frivillige nok til at gennemføre idéen.
I 2009 begyndte fundraisingen at give resultater. Af andre vigtige begivenheder kan nævnes oprettelsen af Indfødsretsgruppen, som hurtigt fik stor succes med tilbuddet om at hjælpe vore nye medborgere til at bestå Indfødsretsprøven. Endelig skal det nævnes, at Frivilliggruppen besluttede på baggrund af uheldige erfaringer med manglende mødediciplin hos vore kære brugere at indføre en slags brugerbetaling for deltagelse i vore arrangementer. Også det føles helt naturligt i dag.
Samme år startede vi lektiecaféen på Lundtofte skolen, og vi fornyede vores aftale med Lyngby-Taarbæk kommune, idet vi fik lovning på oplysninger om nyankomne flygtninge og indvandrere. Dette løfte er ikke endnu blevet indfriet.
Så er vi kommet til 2010, som er det år, hvor vi bl.a. fik sendt et hold unge uledsagede drenge på højskole – en aktivitet som heldigvis er blevet en tradition, og som støttes af Nordea Fonden.
Vi fik vores brochure revideret og fik den senere hen oversat til arabisk, farsi, somalisk m.m.
MEN den vigtigste begivenhed var dog, at vi d. 1. marts kunne flytte ind i nye lokaler på Rustenborgvej 1C. Vi indbød til en høstfest i oktober med deltagelse af kommunens embedsmænd m.m.
Samme efterår igangsatte driftige frivillige et cykelkursus for indvandrekvinder, som det efterfølgende forår fik deres cykelbevis sammen med en cykel, der var doneret af NORDEA med cykelhjelme doneret af Trygfonden.
Det var også første gang, at et nyt projekt blev nævnt, nemlig Bydelsmødre-projektet, som tilbyder etniske kvinder et kursus, der skal gøre dem i stand til at hjælpe og støtte andre etniske kvinder med f.eks. børneopdragelse, skolegang, sund mad, helbredsforebyggelse m.m. Projektet startede med 19 kvinder her d. 1. februar, og det tegner godt.
Så er vi kommet til 2011, hvor nogle ildsjæle oprettede torsdagscaféen, hvor man bl.a. ville tilbyde vore brugere skak, film med efterfølgende debat og m.m. Der blev arrangeret ZUMBA-dans, travetur i Dyrehaven og m.m., men det var også året, hvor vort edb-system endelig syntes at fungere.
Det var også året, hvor vi blev gjort opmærksom på DFUNK også kaldet Unge til Unge. Vi var nogle stykker, der forsøgte at sætte gang i denne gruppe, forsynede den med navne og telefonnumre og gav dem al den støtte, vi kunne, men desværre synes der at være en vis stilstand i arbejdet med at sætte unge med dansk baggrund og unge med etnisk baggrund i forbindelse med hinanden. Ydermere har det vist sig, at det Frivilligudvalg, som Karen Grambye sidder i inden for Dansk Flygtningehjælp, netop har beskæftiget sig med, hvorledes man får unge involveret i arbejdet, men uden at vore gensidige informationer har været koordineret. Det vil forhåbentlig blive bedre fremover.
I december 2011 holdt vi møde med kommunens socialafdeling: Jeg havde et indlæg, hvor jeg redegjorde for status for Netværksgruppens aktiviteter de sidste par år. I lighed med mødet i september 2009 blev vi igen præsenteret for ønsket (læs kravet) om at involvere os i at introducere en nyankommet flygtninge-/indvandrerfamilie til Lyngby. Igen måtte vi henvise til vor tidligere skrivelse til kommunen om, at vi ikke er fagligt uddannede til en sådan opgave og derfor måtte afvise ønsket. Vi fik ved den lejlighed at vide, at man havde et samarbejde med Røde Kors og Dansk Flygtnin-gehjælp bl.a. omkring boliger til uledsagede drenge.
Det fik mig til at henvende mig til vor kære hovedforening med en stærk opfordring til fremover at oplyse den lokale forening om diverse samarbejdsrelationer. Vi havde en meningsudveksling omkring værdien af sådanne informationer, men det har rent faktisk ført til, at DFH i dag i en skrivelse tilbyder hjælp og information til lokalafdelingerne.
I 2012 har vi desværre måttet lukke torsdagscaféen ned på grund af manglende brugertilslutning. Til gengæld må vi konstatere, at vi nu er oppe på 70 frivillige fordelt på 2 skolelektiecaféer og 2 undervisningsaftener på Rustenborg.
Som noget nyt deltager vi i kommunens projekt: frivillig-strategi. Ingen ved rigtig, hvad det skal føre til, men at kommunen gerne vil involvere os frivillige i de kommunale opgaver, er uden for al tvivl. Når der foreligger et resultat, skal jeg selvfølgelig kommunikere det ud til Frivilliggruppen. Jeg kan tilføje, at Frivilligcentrets aktiviteter fremover også skal dække frivillige til de mange sportsforeninger i kommunen.
Dette var et kort resumé af den udvikling, der har fundet sted i de sidste 4 år. Som det vil være jer bekendt, sidder jeg her for sidste gang. Lidt vemodigt, men nok også en lettelse Det har været interessant at være medspiller; og hvis nogen tror, at jeg nu sætter mig tilbage og nyder mit otium, tager de fejl. Jeg kan slet ikke undvære mine tirsdage på Rustenborg; det er meget givende sammen med mine herlige kolleger at beskæftige sig med vore nye medborgere.
Det siger sig selv, at jeg hverken kan eller vil blande mig i den nye Koordinationsgruppes arbejde, men jeg er naturligvis parat til at stille mit arkiv, min erfaring og viden til rådighed – hvis ønskes. Jeg regner med, at vi får et møde med henblik på en overleveringsforretning.
Jeg har altid haft det princip, at 4 år rækker. Jeg sad 4 år som formand i et skolenævn, derefter i en skolebestyrelsen, 4 år som formand for LEV i Frederiksborg amt og 4 år som tillidsmand i Folketinget. Jeg lærte af en gammel kollega, som sagde: det 1. år går med at sætte sig ind i tingene, de 2 næste at brænde for nye ideer og det sidste for at samle op på rutiner. MEN jeg håber ikke, jeg vil komme til at sige som tidligere statsminister Poul Schlüter, der som svar på spørgsmålet, om det var svært at være statsminister, sagde: ja, men det er endnu sværere ikke at være det.
Tak for godt samarbejde i de 4 år.
Mette Møller Jensen
| 